Med øjnene halvt knebet halvt i

Lang solstråle i sne

der giver skarpt lys langt ind i sjælen

og et øjeblik af klarhed

mens det skærer sig ind i øjnene, der må knibes halvt i.

Jeg er måske ved at blive tosset

For jeg kan ikke rumme jer allesammen

Og jeres krav

Og forventninger

Som jeg så længe har forsøgt.

Jeg kan ikke engang rumme mig selv

Og mine egne krav

Og forventninger.

Jeg kan kun sidde og rokke i min sofa

Og forsvinde ind ad

med øjnene knebet halvt i

mens verden udenfor insisterende kalder på mig.