Mørke gennem glas

Mørke gennem glas

og blæst

en kold efterårsnat på grænsen til morgen.

Skutter mig under dynen

lytter til verden og venter.

Venter på at stilheden brydes af

små arme om min hals

og kys af glad, våd morgenmund.

Og cornflakes og et spildt glas mælk på gulvet.

Og kampen mod tiden for at børste 164 tænder og komme ud af døren,

så vi alle kan nå dertil, hvor vi skal være i tide, inden det er for sent.

Og senere hjem igen og slæbe 5 tasker og indkøbsposer ind ad døren og smide dem i en bunke

og lave mad

mens vi er ét mylder af leg, snak om dagens oplevelser, skænderi, hop, lektier, gråd, tøjvask

og rod i forvirret forening.

Og derefter tumult eller hygge om bordet

Og endnu et spildt glas mælk og måske ris på gulvet.

Og igen et virvar af at rydde op og indfri alles behov for omsorg, snak, leg og kærtegn.

For til sidst at ende dagen træt og alene

med mørke gennem glas

og blæst

en kold efterårsaften på grænsen til nat.

Skutter mig under dynen

lytter til verden og tænker

på larmen og stilhedens magi.