Han kunne ikke selv bryde ensomheden

Ensomhed blandt børn og unge er et stort problem med vidtrækkende personlige konsekvenser. Det har Kasper Nielsen mærket på sin egen krop. Han er dog ikke den eneste, for hele 5-8% af en ungdomsårgang føler sig så ensomme, at det går alvorligt ud over deres livskvalitet. Og de har brug for hjælp til at bryde ensomheden.

Af Line Riiskjær Høi

Det er forår og Kasper har lige fået fri fra skole. Alligevel synes han ikke, at der er ret meget at smile over. Året er 2005 og Kasper går i 9.klasse. Han rejser sig fra stolen i det triste klasselokale og pakker sine ting sammen. De andre fra klassen snakker, griner og laver aftaler for eftermiddagen eller aftenen. Eller for noget andet, som Kasper ikke er en del af. For ingen snakker eller laver aftaler med Kasper. Derfor går han hjem til endnu en eftermiddag i sit eget selskab i huset i den jyske provinsby. Det har han gjort hver dag siden 4.-5.klasse.
Med den tunge hoveddør smækket bag sig sætter Kasper tasken og skoene i gangen og går ud i køkkenet, hvor han tager et glas vand. Han kaster sig i sofaen foran fjernsynet. Her bliver han siddende ind til det gamle sofabetræk stikker og klør på hans hud og hans forældre kalder ham ind til aftensmaden.
-”Hvordan er det gået i dag?”. Det spørger de om hver dag.
-”Fint nok”. Kasper orker ikke at fortælle om noget. Og der er heller ikke noget at fortælle. De spiser.
Bagefter glider han igen ned i sofaen og sit eget selskab foran fjernsynet. Her og nu har han nok i det. Men alligevel kører tankerne i ring om, hvornår og hvordan han skal gøre en ende på det liv, som er et helvede for ham. Han har besluttet sig for en dag.

Dermed er Kasper én af de 5-8 % danske unge, der er så ensomme, at det har alvorlige konsekvenser for deres livskvalitet og trivsel. Det svarer til, at der i hver klasse sidder en til to elever, der ikke føler sig som en del af fællesskabet. Hverken i timerne, frikvartererne eller fritiden.
Hele 17% af de 15årige føler sig næsten altid udenfor, når de er sammen med jævnaldrende.
Men trods det faktum, at ensomheden ofte giver store problemer, taler mange ensomme unge ikke med nogen om det. Og de søger sjældent selv hjælp. Nogle gange fordi det et et stort tabu og de føler, at ensomheden er deres egen skyld. Andre gange fordi de, som Kasper, ikke selv ved at deres problemer bunder i ensomhed. De ser ikke nødvendigvis årsags- sammenhængen. Eller de har mistet tilliden til, at andre kan hjælpe.
Ensomhed kan i mange tilfælde have næsten invaliderende konsekvenser, der spænder fra lavt selvværd,
manglende sociale kompetencer, skamfølelse og marginalisering til depressioner, spiseforstyrelser og andre psykiske problemer. Eller lige frem selvmord. Som følge af det er der ikke overraskende en påfaldende sammenhæng mellem unges ensomhed og frafald på uddannelser samt udfordringer med at fungere på en almindelig arbejdsplads.
Ny amerikansk forskning viser, at ensomhed kan være lige så dødelig som rygning, fordi frekvensen af hjertekar-sygdomme, Alzheimers og andre alvorlige sygdomme stiger betydeligt blandt ensomme personer.
Konsekvensen af ensomheden er således ikke kun et personligt problem – i sidste ende kan det blive et samfundsmæssigt problem.

***

Solen skinner på boldbanerne, Kasper og resten af 5.klasse. De er gået på boldbanen for at spille fodbold i det gode vejr. Læreren sætter et par førende fodbolddrenge til at være første- og andenvælger.
– ”Jeg tager Alexander”
– ”Jeg tager Silas”
– ”Johannes”…
Kasper ved på forhånd, hvordan det vil ende og føler sig allerede tom inden i. Og han får ret: han bliver valgt til allersidst. Igen. Han ved ikke hvorfor, men bare at det er sådan, det er.
Den næste halve time lunter Kasper rundt på banen og ser ud som om, han er lidt med – ingen spiller dog til ham af den grund. De ænser ham knap nok. Han kunne lige så godt
ikke have været der.
I frikvarteret bliver de andre ude og leger. Kasper går ind i klassen og sætter sig til at læse i en bog ved sin plads. Som han plejer. Pludselig står der 3 drenge fra klassen foran hans bord.
-”Se ham lige! Han har godt nok et stort hovede! Og han er tyk!” lyder det ondskabsfuldt fra Alexander. Bagved Alexander står de sædvanlige rygklappere, der fortsætter med lignende kommentarer om Kasper. Han lader som ingenting. Siger ikke noget og lukker ørene for deres kommentarer. Han kigger fast ned i sin bog på bordet foran sig. Det er ikke første gang, det sker, men det ændrer ikke på, at han bliver ked af det og føler sig helt forkert.

Derhjemme fortæller Kasper langt om længe sine forældre, at han bliver mobbet. Kaspers forældre taler med hans lærer, der lover at gøre noget ved det. Men det eneste, Kasper mærker til det er, at han nu også bliver kaldt en sladderhank. Og at klassekammeraterne er endnu mere på nakken af ham. Da han har prøvet den tur nogle gange, holder han helt sin mund og stopper med at være en sladderhank. Han stopper faktisk helt med at prøve på at være sammen med de andre fra klassen. Holder sig for sig selv, går lige hjem efter skole og takker nej til de få invitationer, der kommer i hans retning. Han trækker sig, fordi han dermed føler, at han slipper for fællesskabets nederlag. Han affinder sig med at være en enspænder. At have nok i sit eget selskab.
Men dermed begynder ensomheden langsomt at styre hans hverdag og ødelægge hans selvværd, så han til sidst ikke føler sig noget værd og ikke kan holde det ud mere.

Kaspers reaktion med at trække sig fra fællesskabet er helt almindelig hos de ensomme unge. Men den bliver desværre meget hurtigt selvforstærkende. Jo mere den unge føler sig forkert og udenfor, jo mere trækker den unge sig. Det oplever man både i den frivillige organisation Ventilen og i Hørning Ungdomsskole, hvor ensomme unge på forskellig vis er på dagsordenen.

De unge kan godt mærke, at livet er svært. Og at de føler sig forkerte. Men de kan ikke nødvendigvis se årsagen eller sammenhængen. Eller gøre noget ved det selv. Præcis som Kasper. I stedet trækker de måske hættetrøjen eller pandehåret endnu længere ned i hovedet – og sig selv tilbage fra fællesskab. Og opgiver i øvrigt de fleste andre ting, der udfordrer dem. For de har ikke længere tillid til, at de er noget værd eller kan klare noget selv. De er fastlåste og har hårdt brug for, at andre ser problemet og hjælper dem til et komme ud af ensomheden.

Men i misforstået omsorg forkæler og skåner forældre til en ensom ung meget ofte deres barn fra det fællesskab, det har så svært ved at indgå i. Det er logisk nok, for de kan se, at deres barn har det svært. Men den misforståede omsorg gør det vanskeligere for den ensomme unge at blive en del af fællesskabet, for de unge får på den måde lov til at vælge de svære ting fra. Og det lærer de ikke at håndtere dem af.

Samtidig er der specielt i skolens ældste klasser mest fokus på faglighed, og det tages langt hen ad vejen for givet, at alle børn og unge har udviklede sociale kompetencer. Det har disse unge bare ikke. Og derfor kan de ikke selv komme videre. I følge Torben Knudsen, der leder af projekt ”Kom nu” for ensomme unge i Hørning Ungdomsskole, er de voksne omkring den unge nødt til få øje på samt italesætte problemerne. Dernæst skal der konkret læring af sociale kompetencer på banen. Som et selvstændigt fagområde. Det kan være arbejde med simple sociogrammer, samvær og aktiviteter, faste makkerskabsgrupper og et krav om at være deltagende i fællesskabet. Også selv om det er svært for den unge. Altsammen med en anerkendende tilgang, så de unge bliver set og hørt i deres virkelighed og mødt i deres nærmeste udviklingszone. Det kræver tid og en målrettet indsats. Men det kommer i den grad – ikke bare den ensomme unge – men alle unge til gode.

***

Heldigvis for Kasper, er der noget inde i Kasper, der trods hans planer stopper ham i at begå selvmord foråret 2005. Han ved ikke helt hvad. Men han fortæller bl.a. sine forældre om sine selvmordstanker og de får ham hurtigt til en psykolog, der lytter til noget af det, der er så uoverstigelig svært for ham. Det hjælper lidt. Senere ser Kaspers forældre en annonce for Ventilens tilbud for unge ensomme. De synes, at Kasper skal prøve det. Kasper ved ikke rigtigt om han vil…

Alligevel går Kasper en kold januardag i 2010 op af trappen til Ventilens lokaler i Sankt Pauls Gade i Århus. Det er første gang, han er der og han er meget nervøs. Han snakker lidt med et par af de frivillige hjælpere. Kort tid efter støder 10-12 andre unge til. De skal lave mad sammen. Spaghetti og kødsovs. De andre flokkes lynhurtigt om Kasper, snakker, spørger og vil til hans store overraskelse gerne være sammen med ham. Det er meget overvældende for Kasper, der for første gang i lang tid ikke føler sig som det rene luft i samvær med jævnaldrende. Men det er også så anderledes for ham, at det tager ham noget tid at samle mod til at komme i Ventilen igen. Men han kommer igen.

Kasper, der i dag er 21 år, er kommet fast i Ventilen siden da. Som regel to gange om ugen. Til samvær, spisning, spil eller hvad der nu er på programmet den dag. Det har gjort en stor forskel for ham. Nu har han nogle jævnaldrende at snakke med og føle samhørighed med. Nogle at tage til julefrokost med eller i biografen med.
Det har langt fra fjernet alle sår på sjælen. Kasper kæmper stadig rigtig meget med selvværd og selvtillid. Og han har mange udfordringer med at passe og gennemføre sin uddannelse på en produktionshøjskole. Men han er i gang. I gang med en sej kamp for at lære at tro på sig selv igen og gennemføre en uddannelse. Kasper vil gerne være pædagog, så han en gang selv kan være med til at hjælpe andre børn og unge fra at ende med at skulle kæmpe nogle af de kampe, han selv fortsat kæmper.

Kasper tror, at hvis ikke hans forældre havde presset ham afsted, ville han stadig havde siddet alene i sofaen og set fjernsyn hver dag. Eller måske slet ikke været. Han kunne ikke selv bryde med ensomheden.

 

Fakta:
Hvornår er man ensom
: Man er ensom, når man føler sig ensom. Dvs. når ens sociale relationer ikke lever op til ens behov, så det får konsekvenser for ens livskvalitet og trivsel. Der kan være mange årsager til ensomhed: fx skoleskift, ændringer i livsvilkår, negative relationer, mobning, tilfældigheder eller social arv. Det er aldrig de unges skyld alene, at de er ensomme.

Om Ventilen: Ventilen er en social organisation, der driver mødesteder for stille og ensomme unge samt arbejder for at skabe viden og debat om ungdomsensomhed. Bl.a. samarbejder Ventilen med skoler, ungdomsuddannelser, institutioner og fritidstilbud i pilotprojekter som “Netværk – sådan” og ”Netværk ud i livet”, der skal munde ud i en ”værktøjskasse”, der skal spotte og hjælpe den ensomme unge. Læs meget mere og find undervisningsmateriale på www.ventilen.dk

Om projektet ”Kom nu”
”Kom nu” er en klub for 13-18 årige under Hørning Ungdomsskole. Hver torsdag mødes 35 ensomme unge til samvær, aktiviteter og undervisning som madlavning, spil og arbejde med forskellige sociogrammer og selvtillidsøvelser. Lærere, pædagoger og forældre samarbejder om at hjælpe den ensomme unge, der typisk deltager omkring et års tid.

Artiklen er blevet til på baggrund af:
– Besøg i Ventilens værested i Århus, interview og mailkorrespondencer med Kasper Nielsen, der er bruger af Ventilens tilbud til ensomme unge.
– Interview med Torben Knudsen, leder af Hørning Ungdomsskole og bl.a. projektet ”Kom nu”, samt materiale om projektet.
– Interview med projektansat på Ventilen, Karen Lerstrup Pedersen samt skriftligt materiale fra Ventilens pilotprojekter samt videnssamlingen ”Ung og Ensom”
– Resultater fra professor i psykologi og neurovidenskab John T. Cacioppos studier i ensomhed.

Billedtekst:
“Hvis den sociale dimension i skolen svag, er der risiko for, at nogle bliver isolerede og der med yderligere ikke får mulighed for at tilegne sig de sociale kompetencer, der er nødvendige for at kunne skabe sig sociale relationer og et stabilt netværk i et moderne samfund” (Schultz Jørgensen og Jensen)