Så det gør jeg!

Når man én gang har haft hovedet for alvor nede i noget stress er man straks på dupperne, hvis man oplever symptomer, der kan minde om dem, man havde på det tidspunkt. Også selv om det kun er i mild grad…

Sådan er det i hvert fald for mig lige for tiden, hvor jeg oplever, at det hele let bliver til én mudret masse af uoverskuelige ting, som jeg skal have gjort og have styr på. Ting, jeg skubber foran mig, men som jeg ikke helt ved, hvor jeg skal begynde eller ende med.

Jeg finder sikkert en vej ind til at få løst hver enkelt opgave. En vej til at kunne overskue det hele. En lille ting ad gangen. Og alt falder sikker på plads igen. Engang.
Men jeg bliver frygtelig bange, når jeg mærker snerten af de situationer. Bange for at miste overblikket igen. Bange for at synke ned i afmagt og total uoverskuelighed. Bange for at skulle kæmpe én gang til. Også selv om, der måske ikke er noget at frygte endnu.

Det er egentlig paradoksalt, for i virkeligheden skulle jeg jo tænke: Yes! Min krop og mit hovede har lært det nu. At give mig besked FØR det går galt, så jeg kan stoppe op og passe bedre på mig selv.

Så det gør jeg!

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *