Har du taget stilling?

Hvor jeg har været den seneste måned? Ikke på bloggen i hvert fald!

Tjoe, for uden arbejdet i biksen, samvær med familien og en del organiseren af børnefødselsdage, konfirmation samt en spritny niece af den sødeste slags, har jeg rumsteret en del ovre på facebook. Her har jeg haft gang i at arrangere, oprette og administrere grupper, sider, dele indlæg samt skrive bunkevis af læserbreve, kronikker, pressemeddelelser og den slags. Som rent faktisk også er endt i lidt forskellige landsdækkende medier. Facebook er fantastisk!

Alt sammen af den simple grund, at jeg er temmelig meget imod, at regeringen vil indføre tvungne heldagsskoler for ALLE børn. Og fordi jeg ikke bare har kunnet sidde med min uenighed og frustration i skødet uden at prøve at gøre noget. Som sagt så gjort og “vupti” i løbet af 4 uger er vi godt 3.500 medlemmer i den største gruppe, der bidrager med indlæg, der når ud til omkring 160.000 mennesker.

Om vi reelt flytter noget med sådan et virtuelt “oprør” hjemme fra sofaen? Jeg tror det faktisk. Jeg tror, at vores fælles talerør i det mindste får nogle forældre til at tage stilling til, hvad de ønsker for deres børn. Uanset om de er enige i, at heldagsskole er godt for alle børn eller ej, så er det mindste man kan gøre for sine børn vel at overveje, hvad man ønsker for dem i de timer, de er uden for hjemmets fire vægge.

Har du taget stilling til, hvad du ønsker for dine børn?

Epinions undersøgelse af, hvordan forældre har det med heldagsskolen

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *