Held i uheld

Jeg havde i den grad regnet med at være færdig inden jul med den skide eksamensopgave, som jeg har indladt mig på at aflevere på journalisthøjskolen lige efter jul. Så jeg kan blive helt rigtig og vaskeægte færdiguddannet diplomjournalist lige om snart. Og måske dermed lande lidt flere kunder i biksen eller lige frem en ansættelse et sted, hvor jeg rent faktisk regner med at kunne gøre en forskel!? Og hvor de synes, at det er fedt, at jeg er der!

Men jeg er i stedet druknet i research, mulige vinkler og det faktum, at det valgte felt har været frygtelig meget i vælten på det seneste, så rigtig mange af mine kilder ikke har haft sønderlig meget kalendertid til at tale med studerende/freelancere. Yep, folkeskolereformen.

For ikke at nævne det faktum, at julen står pænt meget for døren. Hvilket også har gjort sit til, at det har været svært at nå det hele. Og syge børn. Ikke mindst!

Og pludselig kan jeg igen mærke en snert af stress, uro og bekymringer. Om alt muligt. Og at alt bliver så pokkers uoverskueligt. Måske uden grund!? Både de konkrete ting og de mere ukonkrete. Som jeg ikke aner, hvor jeg skal begynde med eller ende. Desværre. Igen.

Jeg skal nok komme op igen. Det er jeg sikker på. Jeg ved, at jeg kan – måske endda også hvordan. Og det er jo et pænt stykke af vejen.
Jeg havde bare ikke brug for dét lige nu, hvor alt ellers gik så godt…

Igen i dag har jeg et sygt lille barn hjemme. Og selv om jeg i morges slet ikke kunne overskue at skulle have ham hjemme igen (for så ville jeg jo SLET ikke kunne nå at få opgaven tættere på færdig), er det intet mindre end et lille held i uheld for mig. For dermed har jeg ikke mulighed for at synes, at jeg skal lave den skide eksamensopgave. Dermed er jeg bare nødt til at være sammen med ham, nusse, putte, trøste og holde om. Og ikke tænke på noget af alt det jeg burde. For det vigtigste er at være sammen med ham.

Det trængte jeg til!

Nu sover han. For vi har trillet havregrynskugler og set film sammen. Og så blev han træt. Alt er godt og vi holder juleferie og glemmer alt om alt. Fra nu af!

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i At prioritere sig selv, At være menneske, At være mor, Bekymring, børn, Dilemma, Frustration, Job, Stress, styr på livet, Væren. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>