En risiko værd at løbe…

I Blå Bog på min efterskole en gang i forrige årtusinde skrev de andre noget vås om mig med, at jeg var så blåøjet, at jeg hver dag fik øje på et nyt menneske, som var ih og åh så fantastisk. Var jeg virkelig sådan?!

Ja ok, indrømmet. Sådan er jeg vist. For der findes virkelig mange skønne, sjove og fantastiske mennesker, når man lige kigger efter. Og det gør jeg.

Gennem årene har dét blåøjede menneskekendskabsbarometer dog slået fejl nogle gange og givet mig et par overraskende puf over snuden, som jeg efterfølgende har trukket lidt til mig.

Men jeg er stadig sådan én, som nemt får øje på de gode ting i mennesker. Og nemt synes, at de er spændende og rare at være sammen med. Og som nogle gange alt for sent gennemskuer folks evt. skjulte og nedrige motiver, som betyder, at de ikke nødvendigvis er gode for mig at være sammen med. Nogle gange opdager jeg virkelig sent, når nogle mennesker mest har har sig selv og det at hævde sig selv for øje. På andres bekostning. F.eks. min.

Således også for noget tid siden. Og det svider lidt.

Heldigvis har jeg masser af fiiine venskaber, der rækker næsten lige så dybt eller langt tilbage som Methusalem. Og som på kun et øjeblik nulstiller mit indre menneskekendskabsbarometer og bekræfter mig i, at der virkelig findes mange skønne og fantastiske mennesker. Og at de er værd at få øje på og være sammen med. At det andet bare er en risiko, jeg må løbe.

Det var så skønt, da du kom forbi i torsdags! Og jo, spor sætter du nok af ;-)

Dette indlæg blev udgivet i At være menneske, Dilemma, eftertænksomhed, Fortiden, Frustration, Glæde. Bogmærk permalinket.

4 Kommentarer til En risiko værd at løbe…

  1. Heidi skriver:

    Det er en fin evne at kunne se det positive i et hvert mennesker du møder på din vej.

    At du så indimellem møder personer med mindre fine hensigter er træls.

  2. Kirsten skriver:

    De der typer møder vi vist alle sammen på vores vej.
    Og så er det jo at man må pudse fjerene lidt og ryste sig som en hund der kommer op af vandet – for det er så givtigt at være som du. Det er jeg også selv i høj grad, og selv om det gør nas en (heldigvis) sjælden gang, så er det alligevel det hele værd når man ser hvem man har mødt og kendt og haft det fantastisk med :-)

  3. Erika skriver:

    Jeg håber, du er ok, Line. I hvert fald sender jeg varme, velmente tanker herfra. :-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>