Erfaringer efterlyses

Hver 2.-3. dag handler jeg dagligvarer ind, så ekspedienterne kaster lange blikke efter den bugnende vogn og må være overbeviste om, at jeg (igen) skal holde stor fest for en 15-20 personer. Men det er ingenlunde tilfældet, selv om vognen bugner, kassebåndet bugner og kunden bag mig fortryder bitterligt at have stillet sig der.

Om vi æder specielt meget? Nej, jeg tror det ikke. Selv om vi er mange lækkersultne munde og selv om sådan noget teenagerværk jo spiser lige så meget som voksne (tit mere), og selv om huset tit er fyldt med mange kammerater, hvis munde også skal mættes. Men sådan er det bare at være mange i husstanden.

Om jeg godt kan lide at handle ind? Nope. Jeg hader det. Hvilket er grunden til, at jeg nu står med valget: ’sultedøden’ eller ‘dagligvarehandel på nettet’. Erfaringer med begge dele efterlyses, inden jeg tager det endelige valg.

You may also like...

7 Responses

  1. Erika siger:

    Herhjemme har vi fundet den perfekte løsning, og jeg er ikke nærrig, jeg deler gerne. Opskriften er simpel: Manden køber ind. Det virker upåklageligt. 😀

    • Lines Linier siger:

      Det er vist ikke en option her, som vi alene kan læne os op ad. Ikke fordi han ikke vil handle ind, men den kan vist ikke stå alene her pga. arbejdstider og arbejdsfordeling i øvrigt 🙂

  2. Susanne siger:

    Nettet kan anbefales!!!
    Jeg har gode erfaringer med Irma og SuperBests netshops – fine varer til normale priser. Ville klart handle mere via nettet, hvis ugens tilbud også gjaldt der, så det ender som regel med, at vi kører den ‘lange vej’ i SuperBest 😉
    I tætpakkede uger, hvor det er nødvendigt at indkøb og madplan er klaret i forvejen, er det fedt blot at sætte sig til computeren og bestille… Det har dogikke været aktuelt længe…
    Det holdet også impulskøbene på et minimum 😉

    • Lines Linier siger:

      Jamen det er jo netop det, der generer mit tilbudsjægerhjerte: at ugens tilbud ikke gælder på samme måde over nettet, så man altid skal betale fuld pris. Men ja, jeg har luret på SuperBedst og tænker, at de får en ordreseddel fra mig i næste uge 🙂

  3. Helle siger:

    Hos os er løsningen at lave madplan + indkøbsliste for en uge ad gangen – det gør vi i weekenden og søndag eftermiddag tager en af os på storindkøb. (og hvis den anden trænger til lidt ro, tager indkøberen børnene med). Vi har også jævnligt uger, hvor vi køber en grøntsagskasse eller en måltidskasse fra Årstiderne, det kan jeg også varmt anbefale omend det måske er lidt dyrt. God søndag fra Helle

  4. Linda siger:

    Jeg har også fået varer fra Osuma-købmanden, som kommer fra Kvickly i Ry. Det har været rigtig fint. Det er kommet til tiden. Der var en gang hvor der var lavet en fejl. Der fik jeg pengene tilbage – og fik altså den forkerte vare gratis. De har deres egne tilbud, men altså heller ikke dem fra ‘avisen’.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *