Selv superkvinder er heldigvis bare kvinder

Jeg bliver glad og varm helt ind i hjertet, når jeg får sådan en mail.

En mail fra en rigtig skøn og stærk kvinde, jeg kender. En mail, hvor hun vælger åbent at dele sine tanker og frustrationer over det at være mor og helt at have fortrængt sine egne ønsker og drømme. En mail, der sætter ord på lige præcis de ting, jeg også kæmper rigtig meget med, men som jeg måske ikke viser så meget. En mail, hvor jeg i et splitsekund føler mig helt forstået og mærker, at vi ikke behøver mange flere ord – vi ved bare, hvad hinanden mener.

Og det minder mig om, at jeg egentlig ikke kender ret mange kvinder, der IKKE kæmper med det. Nogle selvfølgelig mere end andre. Altså at finde den gode balance i livet mellem at være mor/kæreste/på job/egne drømme og ønsker. Og hvor er det egentlig skræmmende! Specielt fordi vi tit ud ad til har så travlt med at vise, at vi er superwomen, der sgu har tjek på tilværelsen, børnene, jobbet, os selv, hjemmet og kærligheden. Som om!

Men denne kvinde adskiller sig netop ved at turde være så ærlig og vise mig, at hun ikke er den superwoman, hun ellers virker til at være. Den ærlighed, den skrøbelighed, den menneskelighed holder jeg meget af! Og jeg ville ønske, at jeg selv turde være mere sådan!

You may also like...

4 Responses

  1. Camilla Brandt siger:

    Åhh Line….det er altså skøn læsning….tak fordi du deler ud og sætter ord på det vi nok allesammen vader rundt i på hver vores måde…..
    Den eneste rigtige superwoman jeg kender er Ruth….hun klarer det så fint med alle ungerne….hun siger for øvrigt tak for rødbederne!

  2. Line siger:

    Tak, Camilla 🙂
    Oh, den gode Ruth! Ja, hende ku’ vi nok lære et og andet af…
    Ku’ være skønt, hvis jeg nu fik hende til at åbne en brevkasse her på bloggen! Var det måske noget!??? 😉

  3. ThinkingSpace siger:

    Jeg kender vist heller ikke nogen, der ikke kæmper med det. Personligt synes jeg, at det er meget svært med den der arbejdsliv-familieliv balance, hvor hjertet ikke altid ligger der, hvor krudtet bliver brændt af.

    Jeg tager hatten af for, at du gør noget ved det. Jeg går selv og spekulerer på, om jeg tør forsøge mig med noget lignende (altså på den anden side af barsel og alt det der).

  4. Line siger:

    Ja, men det er jo et tveægget sværd (eller multiægget, om man vil), for der er så alt for mange ting, der skal gå op i en højere enhed. Og i det cirkus er det bare SÅ alt for nemt at glemme sig selv fuldstændigt. For der er hele tiden andre hensyn og behov, der på en eller anden måde kommer først — hvis man altså ikke bestemmer sig for at stoppe op og tage hensyn til egne behov for en gangs skyld.
    Så det må jeg jo prøve… Ind til videre kan det helt klart anbefales!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *