Sygehjælper

Udgivet den 17. maj 2013 af Line

Syge børn passer ALDRIG ind i planerne. Og således heller ikke denne gang. På 3.dagen hutler vi os igennem med febersyg firårig on the side.

Men selv om arbejdsopgaverne imens hober sig op og aftaler skubbes ud i fremtiden (nej, der kommer ingen vikar og ordner mine opgaver, mens jeg passer sygt barn), er det alligevel nogle gange en slags “held i uheld” med sådan en omgang børnesygdom.

Ikke for barnet og ikke for arbejdet, forstås.

Men da der ikke er så meget andet at gøre end at sætte sig ned sammen med sønnemand og holde om og holde af, kan jeg lige så godt se det positive i dét. Og faktisk trænger jeg umådeligt meget til at slippe arbejdsopgaver og tanker om, hvordan dagen og vejen skal hænge sammen i den lille biks. Og til udelukkende at være mor. For et øjeblik….

Så det vil jeg gøre. Og lade som om, der kun findes lige nu og her. Sammen med febersyg firårig.

Udgivet i At være menneske, At være mor, Hverdag, Job, Sygdom, Væren | En kommentar

Nå, men hvad går du og laver?

Udgivet den 24. april 2013 af Line

Jo tak, jeg har det vist nok ok, eller noget, selv om jeg i perioder har gang i så mange ting på én gang, at overvejelser om at resignere som portvinsdranker, kan virke som en forholdsvis realistisk mulighed.
Det kommer nu nok ikke til at ske, eftersom jeg i stedet er alt for fuld af f*cking ansvar, engagement og den slags crap.

Men hold nu op, jeg har fået mig “rodet ud” i mange ting dette forår. Det meste af det er godt, men jeg må sandelig også holde tungen lige i munden for at overkomme og overskue det hele. Og jeg øver mig meget i også at huske på ordet ‘Nej’, selv om det ikke lige frem kan siges at komme let til mig i denne tid.

Det gælder både i forhold til arbejdsopgaver i den lille biks (som går godt, men hvor jeg vist arbejder noget mere, end jeg reelt bliver betalt for — hvilket i øvrigt ikke er noget nyt for mig, for det gjorde jeg også, da jeg var lærer og på nedsat tid temmelig tit arbejdede mere end min mand, der er selvstændig. Så hey, ingen forskel der). Men det gælder i høj grad også på fritidsfronten og engagementsfronten. For:

  • Ja ja, selvfølgelig røg jeg i den bestyrelse for ungernes fantastiske klub/fritidshjem, som jeg var blevet opfordret til…
  • Ja ja, selvfølgelig endte jeg med at sige ja til at være forsanger i partybandet Bombay Rice Attack (som jeg måske på sigt vil foreslå en opdatering af hjemmeside og evt. et andet navn ;-) )
  • Ja ja, selvfølgelig er der fortsat øvning og spillejobs med Groove it Up, som nu også tæller en basist og en trommeslager.
  • Ja ja, selvfølgelig sagde jeg ja til at deltage i diverse arrangementer, som repræsentant for facebookgruppen og siden “Forældre imod den nye folkeskolereform”: interviews til aviser, lidt tv og en konference om skolereformen sammen med politikere, fagforbund osv. Spændende, men nyt og egentlig ikke helt min kop the at være PÅ på den måde. Men nu er jeg jo kommet til at sætte gang i det…
  • Ja ja, selvfølgelig endte jeg med at være koordinator på en overnatningstur i den 10-åriges klasse, som tilfældigvis falder sammen med min nye nieces barnedåb. Men jo jo, vi når det hele. Eller…

… og så var der også jo lige ældstedrengens konfirmation i søndags. En helt igennem fantastisk og rørende dag, men også en dag, der krævede planlægning, koordinering og en praktisk indsats. Dog det hele værd og mere til, fordi han var så glad for det hele!

Nå ja, og lockouten, der betyder, at jeg det meste af dagen har 3 skolebørn hjemme. Eller skal forsøge at koordinere legeaftaler, enkeltstående timer på skolen, hvem der skal hvad og hvornår. Og så lige huske at ånde ud, hvis jeg har 10 min. alene i løbet af dagen… men sådan er jo den danske model :-(

Og hvad med dig, hvad går du og laver?

 

 

Udgivet i At prioritere sig selv, At være menneske, børn, Dårlige vaner, Dilemma, Forår, Hverdag, Job, Latterligt egentlig..., Manglende søvn, Musik, Ryggrad som en regnorm, Stress | Skriv en kommentar

Alt godt her

Udgivet den 1. marts 2013 af Line

Så nåede jeg endelig til at lukke godt og grundigt ned for en travl uge med arbejde og alt for mange øvrige gøremål samt syge børn 3 af ugens hverdage.
Jeg er træt med træt på. Men jeg nåede det hele (endnu en gang) og er bare umådelig glad for endelig at være nået til første marts, forår og solskinsweekend. Den vil blive brugt flittigt. På sofaen!

 

Udgivet i At være menneske, Forår, Glæde, Hverdag, styr på livet, Sygdom | Skriv en kommentar

Har du taget stilling?

Udgivet den 27. februar 2013 af Line

Hvor jeg har været den seneste måned? Ikke på bloggen i hvert fald!

Tjoe, for uden arbejdet i biksen, samvær med familien og en del organiseren af børnefødselsdage, konfirmation samt en spritny niece af den sødeste slags, har jeg rumsteret en del ovre på facebook. Her har jeg haft gang i at arrangere, oprette og administrere grupper, sider, dele indlæg samt skrive bunkevis af læserbreve, kronikker, pressemeddelelser og den slags. Som rent faktisk også er endt i lidt forskellige landsdækkende medier. Facebook er fantastisk!

Alt sammen af den simple grund, at jeg er temmelig meget imod, at regeringen vil indføre tvungne heldagsskoler for ALLE børn. Og fordi jeg ikke bare har kunnet sidde med min uenighed og frustration i skødet uden at prøve at gøre noget. Som sagt så gjort og “vupti” i løbet af 4 uger er vi godt 3.500 medlemmer i den største gruppe, der bidrager med indlæg, der når ud til omkring 160.000 mennesker.

Om vi reelt flytter noget med sådan et virtuelt “oprør” hjemme fra sofaen? Jeg tror det faktisk. Jeg tror, at vores fælles talerør i det mindste får nogle forældre til at tage stilling til, hvad de ønsker for deres børn. Uanset om de er enige i, at heldagsskole er godt for alle børn eller ej, så er det mindste man kan gøre for sine børn vel at overveje, hvad man ønsker for dem i de timer, de er uden for hjemmets fire vægge.

Har du taget stilling til, hvad du ønsker for dine børn?

Epinions undersøgelse af, hvordan forældre har det med heldagsskolen

Udgivet i At være mor, Barndom, Bekymring, Fremtid, Frustration, Til inspiration | Skriv en kommentar

Hvad ønsker du for dine børn?

Udgivet den 29. januar 2013 af Line

Ovre på facebook har jeg sammen med et par andre forældre oprettet en gruppe, der hedder noget så grumt som ‘Forældre imod den nye folkeskolereform’. Vi er pt. et par tusinde medlemmer – still counting.

Hvorfor gør jeg sådan noget? Mig, der ellers er sådan et pænt og ordentligt menneske, der altid kan finde gode muligheder i næsten hvad som helst. Og altid se tingene fra flere vinkler.
Måske netop derfor. Fordi jeg ikke med min aller bedste vilje kan se, at dette buzz-word reformudspil skulle kunne bidrage med kvalitet i mine børns skolegang. For det er ikke alle børn, der vil kunne trives i en heldagsskole. Og ikke alle børn, der har godt af det. Livet er mere end skole hele dagen. Jeg ønsker ganske enkelt noget bedre end netop den foreslåede reform for mine børn. Og for dine børn. Og for fremtidens børn. Hvad ønsker du for dine børn?

Det kunne være mægtig dejligt, hvis du også meldte dig ind i gruppen på Facebook og ville være med til at dele links, diskutere og nuancere debatten og samtidig vise, at du ikke synes, at den foreslåede reform er god nok.

Læs evt. mit debatindlæg fra JP og tag stilling. Det er vel det mindste, du kan gøre for dine børn.

Udgivet i At være mor, Bekymring, børn, Frustration, Hende den sure, Hverdag, styr på livet, Til inspiration | Skriv en kommentar

Ikke et ord om overspringshandlinger!

Udgivet den 17. januar 2013 af Line

Efter et par dage med syge børn hjemme og en nat, hvor jeg ikke har sovet særlig godt, men hvor det alligevel lykkedes os at sove over os (wtf?!), sidder jeg og prøver på at få lavet noget reelt arbejde, som jeg skal aflevere til kunde lige om et snart.

Det går bare ikke specielt godt, for jeg falder hele tiden i alverdens overspringshandlinger. Og falder i staver. Over alt muligt. Ingenting. Hvad som helst. Fx over min skønne udsigt fra skrivebordet (nej, det er snyd, jeg har rejst mig fra skrivebordet): Udsigt til bøgeskovens vinterlandskab set INDE fra. Så bliver det ikke meget bedre.

Eller jo, jeg ville da ikke takke nej til en rejse sydpå til en 25-30 graders varme. Måske jeg også lige skal overspringsdrømmhandle lidt afbudsrejser nu…

Udgivet i At være menneske, Ferie, Hverdag, Luksus | En kommentar

Flere banaliteter, fx om venskaber

Udgivet den 16. januar 2013 af Line

Hov, hvad blev der af de sidste mange uger? De forsvandt. Simpelthen. Sammen med julen, sygdom, travlhed, en afleveret eksamensopgave og et ikke eksisterende behov for at blogge og ytre sig om hverdagsbanaliteter. Ganske enkelt.

Jo, jeg har da tænkt på bloggen, på jer, på at jeg burde skrive noget. Men det er blevet ved tankerne. Men altså godt nytår og hej igen til dem, der stadig måtte hænge ved. Om nogen?

Af hverdagsbanale tanker siden sidst har jeg bl.a. tænkt en del over:
Arbejde, arbejdssituation, familie, sygdom, at få det hele til at gå op i en højere enhed, jul og juleferie, arbejde, arbejdssituation, at få det hele til at gå op i en form for helhed, meningen med livet eller mangel på samme. Ja, the usual. Og så lige den forestående konfirmation til april.

Og venskab. For hvordan er det nu lige? SKAL man for enhver pris acceptere de venskaber, som ens barn vælger at kaste energi og kærlighed i – også selv om man kan se, at det ikke er venskaber, der er særlig gode for ens barn? Måske endda lige frem får ens barn til at komme i klemme og bestemt ikke bringer det bedste frem i ens barn? Nej vel. Men hvordan gør man så, for at støtte bedst op om at styre uden om de venskaber? Og kan man? Bør man?

Nå, men intetionen om lidt hyppigere blogning er til stede.  Men jeg lover intet…

 

Udgivet i At være menneske, At være mor, børn, Dilemma, Hverdag, Job | Skriv en kommentar

Held i uheld

Udgivet den 21. december 2012 af Line

Jeg havde i den grad regnet med at være færdig inden jul med den skide eksamensopgave, som jeg har indladt mig på at aflevere på journalisthøjskolen lige efter jul. Så jeg kan blive helt rigtig og vaskeægte færdiguddannet diplomjournalist lige om snart. Og måske dermed lande lidt flere kunder i biksen eller lige frem en ansættelse et sted, hvor jeg rent faktisk regner med at kunne gøre en forskel!? Og hvor de synes, at det er fedt, at jeg er der!

Men jeg er i stedet druknet i research, mulige vinkler og det faktum, at det valgte felt har været frygtelig meget i vælten på det seneste, så rigtig mange af mine kilder ikke har haft sønderlig meget kalendertid til at tale med studerende/freelancere. Yep, folkeskolereformen.

For ikke at nævne det faktum, at julen står pænt meget for døren. Hvilket også har gjort sit til, at det har været svært at nå det hele. Og syge børn. Ikke mindst!

Og pludselig kan jeg igen mærke en snert af stress, uro og bekymringer. Om alt muligt. Og at alt bliver så pokkers uoverskueligt. Måske uden grund!? Både de konkrete ting og de mere ukonkrete. Som jeg ikke aner, hvor jeg skal begynde med eller ende. Desværre. Igen.

Jeg skal nok komme op igen. Det er jeg sikker på. Jeg ved, at jeg kan – måske endda også hvordan. Og det er jo et pænt stykke af vejen.
Jeg havde bare ikke brug for dét lige nu, hvor alt ellers gik så godt…

Igen i dag har jeg et sygt lille barn hjemme. Og selv om jeg i morges slet ikke kunne overskue at skulle have ham hjemme igen (for så ville jeg jo SLET ikke kunne nå at få opgaven tættere på færdig), er det intet mindre end et lille held i uheld for mig. For dermed har jeg ikke mulighed for at synes, at jeg skal lave den skide eksamensopgave. Dermed er jeg bare nødt til at være sammen med ham, nusse, putte, trøste og holde om. Og ikke tænke på noget af alt det jeg burde. For det vigtigste er at være sammen med ham.

Det trængte jeg til!

Nu sover han. For vi har trillet havregrynskugler og set film sammen. Og så blev han træt. Alt er godt og vi holder juleferie og glemmer alt om alt. Fra nu af!

 

 

 

Udgivet i At prioritere sig selv, At være menneske, At være mor, Bekymring, børn, Dilemma, Frustration, Job, Stress, styr på livet, Væren | Skriv en kommentar

Begrænset gensynsglæde

Udgivet den 13. december 2012 af Line

Ikke for noget, men det er riiiiimelig svært at være helt oppe at køre over at have besøg af børnehavedrillenissen ‘Taske’ for 10.år i træk. Dybt suk og åh, som har jeg aldrig været særlig begejstret for det koncept. Det har til gengæld mine børn.

Derfor blev det endnu en gang til lidt uopfindsomme løjer med toiletpapir i værelset, kakaomælk i mælkekartonene og grødris i støvlerne.

Godt så, tjek og flueben ved det. Og farvel med dig, Taske. Vi ses igen næste år! Jeg kan næsten ikke vente — for det bliver nok sidste år vi ses!

 

Udgivet i At være mor, børn, Hende den sure, Politisk ukorrekt | En kommentar

Hvor stor en procentdel af tiden er det fedt at være mor?

Udgivet den 10. december 2012 af Line

For Malene Neis er det 10%. Blandingsforholdet hos mig er måske et andet end de 90/10 %.

Men bortset fra det synes jeg, at det er dejligt befriende, at hun i sit debatindlæg tager bladet fra munden og piller lidt ved idealiseringen og idylliseringen af at være mor.

For det ER benhårdt arbejde det meste af tiden. Det ER det! Og jo, gu fanden er der øjeblikke af at ønske noget andet. At ønske at være uafhængig igen. At være sig selv. Og måske fortryde. Lige lidt.

Og det gør det så meget lettere at sige det. Højt. Til hinanden.
Og nej, det betyder ikke, at man ikke elsker sine børn. Bare at man måske savner sig selv.

Udgivet i At prioritere sig selv, At være menneske, At være mor, børn, Dårlig samvittighed, Dilemma, Glæde, Hverdag, Politisk ukorrekt, Ravnemor | 7 kommentarer

Julestemning, hvor er du?

Udgivet den 4. december 2012 af Line

Et par tætpakkede uger med arbejde, kursus, syge børn og en enkelt begravelse afsluttede min november på en lidt rå måde. Men så skulle man jo tro, at december til gengæld ville stille sig klar med lidt mildhed og rum til julehygge. Det havde jeg set frem til.

Jeg synes dog på ingen måde, at december viser sig fra sin gode side. Endnu.

I stedet blev det til indlæggelse af virkelig slap og dårlig sønnemand med astmatisk bronkitis i weekenden. Og efterfølgende omgangssyge til mig og et par arbejdsrelaterede afslag for lige at toppe humøret.

I behøver ikke at ynke mig — jeg skal bare have luft. Jeg skal bare have lov at sige det uden at synes, at jeg skal tage mig sammen. Der er bare et stykke vej til julestemningen og overskud.

Sønnemand er heldigvis i let bedring. Dét er dejligt. Og vigtigst.

Udgivet i At være menneske, børn, Du er savnet, Hende den sure, Hverdag, Job, Stemning, Sygdom | 2 kommentarer

En risiko værd at løbe…

Udgivet den 21. november 2012 af Line

I Blå Bog på min efterskole en gang i forrige årtusinde skrev de andre noget vås om mig med, at jeg var så blåøjet, at jeg hver dag fik øje på et nyt menneske, som var ih og åh så fantastisk. Var jeg virkelig sådan?!

Ja ok, indrømmet. Sådan er jeg vist. For der findes virkelig mange skønne, sjove og fantastiske mennesker, når man lige kigger efter. Og det gør jeg.

Gennem årene har dét blåøjede menneskekendskabsbarometer dog slået fejl nogle gange og givet mig et par overraskende puf over snuden, som jeg efterfølgende har trukket lidt til mig.

Men jeg er stadig sådan én, som nemt får øje på de gode ting i mennesker. Og nemt synes, at de er spændende og rare at være sammen med. Og som nogle gange alt for sent gennemskuer folks evt. skjulte og nedrige motiver, som betyder, at de ikke nødvendigvis er gode for mig at være sammen med. Nogle gange opdager jeg virkelig sent, når nogle mennesker mest har har sig selv og det at hævde sig selv for øje. På andres bekostning. F.eks. min.

Således også for noget tid siden. Og det svider lidt.

Heldigvis har jeg masser af fiiine venskaber, der rækker næsten lige så dybt eller langt tilbage som Methusalem. Og som på kun et øjeblik nulstiller mit indre menneskekendskabsbarometer og bekræfter mig i, at der virkelig findes mange skønne og fantastiske mennesker. Og at de er værd at få øje på og være sammen med. At det andet bare er en risiko, jeg må løbe.

Det var så skønt, da du kom forbi i torsdags! Og jo, spor sætter du nok af ;-)

Udgivet i At være menneske, Dilemma, eftertænksomhed, Fortiden, Frustration, Glæde | 4 kommentarer

Banale hverdagstanker, der virker

Udgivet den 12. november 2012 af Line

Om jeg har været 1 måned sydpå uden netforbindelse? Om jeg har haft brækket alle mine 10 fingre, så jeg ikke kunne skrive? Eller om jeg har været så travlt optaget af buissness, at jeg ikke har kunnet afse et øjeblik til et blogindlæg?

Nej. Nej. Og kun en lille smule. Men mest af alt har jeg bare syntes, at mine tanker var for banale til at nedfælde. Hvilket underligt nok ikke har afholdt mig fra at blogge tidligere.
Om jeg er tilbage på bloggen for fuld styrke? Det vil vise sig. I dag har jeg i hvert fald en tanke, jeg godt vil dele. Selv om den også er banal…

–
Det er træt mandag morgen. Vi er flere, der er let morgensure. Eller i hvert fald ikke oplagte til mandag. I særdeleshed Sejr på 4, der stejler og skælder ud på alt og alle, der nærmer sig ham. Morgenmad, toiletbesøg, søskende, mor der forsøger at hjælpe, at få tøj på, at han om lidt skal i børnehave. Alle får vi et fur af de større med på vejen.

Jeg tager dybe indåndinger undervejs og forsøger at stryge MED hårene. Men jeg er bare selv for mandagsmorgentræt til at have overskuddet. Og det bliver til flere højlydte: “Stop så , Sejr!”.

Jeg ved godt, at det ikke er det, han har brug for. Men det er det, jeg kan give ham. For tiden og mit eget humør står i vejen for andet.
Men da de 3 skolebørn er sendt af sted med hver deres skoletaske fyldt med ting til dagen … fuck, vi glemte igen at få Smillas biblioteksbøger i tasken…, kan jeg endelig finde det frem, som jeg ved, han har brug for:

I starten stritter han i mod, men jeg tager ham ind til mig og vi sidder bare og rokker frem og tilbage sammen. Helt uden at sige noget. i ca. 5 minutter. Og minut for minut slapper han af og bliver blød og glad og til sidst bliver han på magisk vis helt sig selv, der rejser sig og siger: “Nu er jeg klar til at komme i børnehave!” Og det er han.

Det er så banalt, men det er virkelig, når man er allermest irriterende, allermest ucharmerende og allermest ude af sig selv, at man har brug for at mærke, at nogen holder af én.
Så banalt er det. Og jeg VED, at det virker for både børn og voksne i denne familie.

Men det er ikke altid, at jeg magter at gøre det. Og så skal jeg lige have fundet ud af, hvordan teenagemodellen af ovenstående fungerer…

Udgivet i At være menneske, At være mor, børn, Glæde, Hvem tager lorten?, Hverdag, Stemning, tanker, Teenager, Til inspiration | 2 kommentarer

Åndehul

Udgivet den 1. november 2012 af Line

I dag trækker jeg vejret langsomt. Ånder ind og ud i lige nøjagtigt mit tempo. Og lige så mange eller få gange, som jeg vil.

En sæl med et åndehul.

Efter et par uger med virkelig drøn på hver dag, både arbejdsmæssigt og privat, er det i den grad tiltrængt. I den grad nødvendigt at skrue ned for tempoet og lave næsten ikke en skid. Så det gør jeg. Med næsten god samvittighed.

Yay, fordi det kan lade sig gøre!

 

Udgivet i At prioritere sig selv, At være menneske, Dårlig samvittighed, Glæde, Hverdag, Ikke kategoriseret, Job, Luksus, Væren | 3 kommentarer

‘Ond mor’ legen

Udgivet den 29. oktober 2012 af Line

Jeg har leget mange skøre og fantasifulde lege som barn. Og som lærer og efter jeg selv har fået 4 børn har jeg naturligvis mødt endnu flere crazy lege, jeg ikke anede fandtes.

Bl.a. er jeg ikke før stødt på ‘ond mor’ legen. Derfor håber jeg inderligt, at det er heeeelt naturligt, når en ellers normal pige på 6 år siger: “Jeg elsker bare at lege den leg, hvor jeg er en rigtig ond mor!”. Wtf?

Så jeg spurgte da lige ind til, hvad det nu gik ud på. Og trods et lille strejf af “bekymring” var det ualmindelig svært for mig at holde masken, da det kom frem, at legen gik ud på at fodre sine bamser med lort og sætte dem ud i regnen uden tøj på. Og lade dem sove i senge, der er alt for små.

Feel free til at introducere dit barn til legen, hvis du synes…

Udgivet i At være mor, Barndom, Bekymring, Humor, Hvem tager lorten?, Ikke kategoriseret, Politisk ukorrekt, Til inspiration | En kommentar

Kender du typen?

Udgivet den 10. oktober 2012 af Line

Kender du typen, der bare ikke kan lade være med at melde sig til at sidde i ungernes klasseforældreråd?
Og typen, der bare ikke kan lade være med at involvere sig i at arrangere klassearrangementer med fællesspisning, disco og overnatning ad libitum i selv samme klasse? Samtidig med at hun også involverer sig i et andet barns klasse eller faktisk er det to andre børns klasser og aktiviteter og problemer? Mens hun siger ja til at tage til møder med andre forældrerødder om tvivlsom situation på årgangen og lige melder “ja” til at fikse et skriv til skoleleder og noget mødeindkaldelse?

For nu ind i helvede en irriterende type!

Altså mig…

Udgivet i At være menneske, At være mor, Dårlige vaner, Frustration, Latterligt egentlig... | 4 kommentarer

Endnu en falden kriger

Udgivet den 5. oktober 2012 af Line

Øv! For nu er endnu en gæv, dygtig og ambitiøs kvinde tæt på mig braget ned med stress på den hårde måde.

Det kan jeg godt forstå, at hun er. For den flitsbue var, åbentlyst for os andre, spændt for hårdt. Nu ved hun det også selv… Og det er det eneste positive, der er at sige om den sag.

Jeg føler i den grad med hende, fordi jeg ved lidt om, hvordan der føles der på bunden, hvor man skal finde kræfterne til at samle sig selv op igen. Det er ikke det letteste i denne verden. Og det sker ikke over night.

I mellemtiden lægger jeg gerne øre til. Og kram. Når og hvis du får lyst. Måske det endda kan blive til en brombærtærte af egen avl. Det er empirisk bevist, at den kan kurere det meste…

Udgivet i At prioritere sig selv, Dårlige vaner, eftertænksomhed, Stress, Til inspiration | Skriv en kommentar

Fra udvalgte børn og fulde folk skal man høre sandheden…

Udgivet den 2. oktober 2012 af Line

Yay, i dag var der en pige fra min søns børnehave, der kom hen til mig og hviskede: “Du er flot!”
Det blev jeg da glad for at hun synes, så jeg rankede mig lidt og tænkte, at der vel er noget om ordsproget med, at fra børn og fulde folk skal man hære sandheden.

… og så fortrængte jeg ellers alle de gange, hvor andre snotdumme børnehavebørn fejlagtigt er kommet med latterlige kommentarer som: “Hvorfor har du sådan en tyk mave!?” og “Sikke nogle store bryster, du har!”

Udgivet i At være mor, børn, Latterligt egentlig... | 2 kommentarer

Bare en anbefaling…

Udgivet den 1. oktober 2012 af Line

Hvis jeg skal være ærlig, bliver jeg nogle gange lidt irriteret på meget overskudsagtige kogebøger, hvor alt skal laves fra bunden og intet kan blive groft eller grønt nok.

Ikke fordi jeg ikke gerne vil spise groft eller grønt. Det vil jeg gerne. Og i teorien ville jeg også gerne lave al min mad fra bunden, men sådan er mine vilkår altså ikke – med job, 4 børn og mange andre jern i ilden. Det betyder dog ikke, at jeg ikke gerne vil inspireres til at spise mere sundt og groft. Og det bliver jeg faktisk i Louisa Lorangs nye familiekogebog: ”Spisetid – God mad til store og små”. Næsten uden at blive irriteret.

Jeg får hverken procenter eller noget. Men jeg har skrevet en anmeldelse af den hos Økobarn. Og den er god – altså bogen. For den er fuld af inspirerende opskrifter på mad, der næsten er realistisk at få lavet. Og få spist — af hele familien. Det er nemlig det overordnede budskab i Louisa Lorangs bog, at familien kan spise den samme mad sammen! Der skal ikke laves speciel børnemad. Det budskab kan jeg godt lide.

Og så kan jeg så godt lide, at Louisa Lorang vedkender sig, at man nogle gange har for travlt til langtidshævet brød og i stedet må ty til at købe dejen hos pizzamanden for derefter selv at fylde sundt fyld på. Og at selv den søde tand skal fyldes i ny og næ. Det er meget befriende!

Hvis du gider, kan du vinde ét af tre eksemplarer lige her. Eller her. Hvis ikke, kan du bare lade være…

Udgivet i Hverdag, Mad, styr på livet, Til inspiration | En kommentar

Skyklapper

Udgivet den 28. september 2012 af Line

Kære efterlønsordning,

Jeg har faktisk aldrig har sat mig ordentlig ind i dig eller din fætter, pension, men alligevel betalt til dig, fordi sådan var min lærerpension skruet sammen. Tror jeg nok. Så det var det nemmeste. Det har simpelthen været alt for surrealistisk at forholde mig til dig. Der har jo hele tiden været 100 år til jeg indfinder mig i det segment. Og er det stadig.

Jeg tror sådan set ikke på, at der er økonomisk grundlag for noget som helst efterlønsordning for mig og min generation. Vi skal alligevel arbejde igennem til vi er mellem 70 og skindøde. Eller måske er vi døde inden da.

Men jeg har alligevel helt undladt at forholde mig til dig. Overhovedet. Ind til nu. For nu skal jeg så inden på mandag tage stilling til, om jeg vil have pengene som jeg ikke har indbetalt ret mange af, fordi jeg har været på barsel sådan omtrent “halvdelen” af mit voksne liv udbetalt skattefrit eller lade dem stå og fortsætte indbetaling til evt. senere udbetaling, så jeg kan forlade arbejdsmarkedet 3 år tidligere — altså når jeg er 67. Og noget med mulighed for seniorjob. Eller hvad ved jeg?! Jeg er jo stadig sådan lidt ung…

Så, efterløn, find lige nogle andre til at tage stilling til det der. Jeg har sådan lidt travlt med noget andet vigtigt… børn, job, 40 års fødselsdage, hverdag, vasketøj, sommerhustur og den slags.

Udgivet i At være menneske, Dårlig samvittighed, Dilemma, Hverdag, Job, Pinligt, Politisk ukorrekt | 2 kommentarer