Jo det er dejligt! Men også lidt af et skift at gå fra sådan at være mest studerende og god-tid-til-det-hele-mor med lidt freelanceopgaver on the side. Til lige med et slag at være fuldtidsarbejdende her.

Skal vist liiige finde er leje, der er holdbart i længden.

F.eks. sådan at man kan holde fredag aften fri… Det gør jeg så nu!

Sidste weekend, hvor vi var i Højer, syntes jeg at jeg gjorde et par gode loppefund.

Med til historien hører nok, at jeg sådan set er ret vild med diverse kræmmer- og loppemarkeder, men har holdt en pause i en årrække, fordi vi ganske enkelt allerede har for meget skrammel. OG fordi min mand ikke er særlig vild med loppeskrammel…

Måske derfor var jeg klar til at købe ca. hvad somhelst, da jeg sammen med datter på 9, der også er vild med lopper, blev sluppet løs på ca. 500m2 med loppefund af enhver karakter.

Da jeg købte det, syntes jeg, at det var intet mindre end et fund. Her en uge efter, ved jeg ikke helt…

… om de solgule klapstole og teakblomsterkasserne, som jeg forestillede mig malet grønne eller turkise, egentlig er et fund. Men det var fedt at KØBE dem!

Når børn bliver en 5-6 år opdager de som regel, at verden er meget større end bare deres egen verden. At der findes farlige ting, død og smerte, som ikke engang de voksne kan forhindre.

Jeg har oplevet det før med de to store i børnehave/førskolealderen og således også med Smilla på 6 år. Og det er meget intenst og åbenbart totalt angstprovokerende. Og selv om jeg prøver at nedtone alt det der ude i verden, der er “farligt”, fylder det bare utrolig meget for hende. Og igen og igen vender hun tilbage med bekymrede spørgsmål om alt og intet.

Jamen hun er jo bange og bekymret for ALT for tiden:
- farlige sygdomme
- døden
- tyve og fænglser
- flåter
- lyn og torden
- ulve
- malariamyg
- bakterier

… and you name it!

Da vi i weekenden var på i øvrigt skøn miniferie ved vadehavet, kom min mand letsindigt til at nævne (egentlig henvendt til de to store) noget med, at man skulle passe på tidevandet, når man bevægede sig ud i vadehavsområdet…

OH, hvilken fadæse! Thi den 6 årige fangede nu endnu et farligt emne til sin bekymringssamling. Og nej, vi skal og kan ikke skåne hende. Jeg orker bare ikke lige at udrede flere “farlige emner” end allerhøjst nødvendigt.

Billedet er fra weekendens skønne tur til Højer, hvor i hvert fald to børn nød at drøne rundt på digerne — helt ubekymrede!

Hov, det blev til en lidt lang blogpause… Men altså, det var jo også fordi jeg fandt ud af, at der var et liv “der ude”, som lige skulle passes lidt.

Og så var det jo, at jeg havde lidt tavlt med at lave LineUp.dk og sælge opgaver. Som jeg fik! Bl.a. for dem her og dem her. Og måske hende her. Og som jeg glæder mig meget til at løse!

Jep, vi kører den ind med charme, selvtillid og lækkert hår… eller noget.

Og så var der jo også lige lidt bededagsferie, der stod i både børnenes og havens tegn. Og hvor vi, med lidt bedstehjælp, langt om længe fik lavet et næsten vedligeholdelsesfrit bed ved indgangspartiet til huset. Her er det næææsten færdigt.

Ja, og så var der noget med en koncert næste weekend, som jeg skulle øve lidt til — ja, og der skal DU selvfølgelig med, ja du skal! For en flad 50′er er der god musik, hygge og en inkluderet øl i prisen. Vi går på kl. 17-ish.

Fantastisk, at nogle folk stiller direkte spørgsmål til google og andre søgemaskiner — som om det var et sandt orakel fra outerspace. Og fantastisk, at nogle af disse herlige søgninger rent faktisk har ledt folk direkte til Lines Linier. Velkommen y’all!

Jeg kan ikke lige huske, om jeg virkelig skulle have været inde på alle emnerne, for jeg kan ikke svare på specielt meget af det. Men hey, jeg håber, at I fandt en form for svar på jeres interessante spørgsmål:

- Hvad sker der, når man putter sin pik ned sandet?

- Hvordan tvinger jeg hende til deep throat?

- Hvordan finder jeg nogen at være sammen med?

- Hvordan tabte du dine graviditetskilo?

Specielt det sidste spørgsmål er jeg ret interesseret i, hvis nogen skulle have fundet svaret på… eller hvis nogen ved, hvordan man bedst afliver 17 vandrende pinde…

Til gengæld kan jeg svare på, om en hæfteklamme lukker sig på den anden side, hvis man sætter den gennem en barnefinger. Altså bare, hvis nogen skulle være interesseret i at vide noget om det?

… er jeg sådan lidt ambivalent omkring.

Jo, jeg synes at det er super fint med et kulturelt/kristent overgangsritual, der markerer, at nu er man ikke barn længere. Måske heller ikke ligefrem voksen, men dog lidt på vej. På nogle punkter…

Og jo, jeg synes, at det er fint at be-/eller afkræfte dåben og, uanset hvad, holde et brag af en fest, hvor man bliver forkælet, får gaver og opmærksomhed.

I praise alle that og synes, at det er så fint så fint. Om end jeg stritter lidt, når de små konfirmandinder bliver afhentet i karet ved kirken eller forventer pengegaver i 30.000 kr klassen til eget forbrug.

Men alle konfirmander, jeg kender (inklusiv mig selv den gang), er jo en flok forkælede unger i forvejen, der tager det hele for givet. Og festen er jo ikke sådan rigtig i konfirmandens stil –  men mere et skuespil, der til gengæld er umådeligt dyrt og anstrengende for forældrene i en grad, som en maraton har svært ved at konkurrere med.

For det kommer så let til at dreje sig om bare at skrabe flest mulige penge og gaver til sig og flashe det nyeste nye for kammeraterne dagen efter. Og måske nedgøre de gaver og sange, der ikke lige faldt i ens smag. Helt uden øje for, at hele menageriet er sat i stand i stor kærlighed til netop dig, oh du lille konfirmand, hvor om verden drejer.

Hvorfor nu alle disse tanker om konfirmation? Jo jo, jeg var til konfirmation i søndags. Endda en ganske god en af slagsen hos gode venners datter, der slet ikke opførte sig særlig forkælet, utaknemmeligt eller noget. Men jeg har set dem i hobetal som lærer — de utaknemmelige og forkælede konfirmander.

Og næste år står vi for tur med en af de dersens konfirmander. Og det får mig bare til at tænke og overveje… noget, jeg tror, er rigtig smart at gøre, inden vi lige står midt i det og lader os fange af, hvad alle de andre gør, og om vores lille pode nu også skal iscenesættes som prins højt på strå og hentes ved kirken i en åben sportsvogn eller ej. Ja ja, jeg hælder selvfølgelig til “ej” på de fleste punkter. Men hvor principfast kan man være og samtidig lave det til en uforglemmelig dag for ham… UDEN at det unge menneske bliver en lus mellem 2 negle!?

Er spændt på, om jeg finder svaret…

Ind til da kan I stirre lidt på dette skøønne konfirmationsbillede af mig anno 10.maj 1986  (tjek detaljerne ud med f.eks. det TOPmoderne ur, én lang ørering i det ene  øre – tre i det andet, og den kække turkise blazer med matchende sokletter).

Ja, men altså… man bliver jo glad helt ind i sjælen over alle de søde kommentarer og positive tilkendegivelser fra bloglæsere, venner og familie, som gårsdagens indlæg, og min åbenmundethed omkring samme, har skabt. Her, på FB og IRL. Heldigvis synes alle, at det er en god idé og at det da liiiige er mig med sådan en tekstforfatter-/og alt mulig-biks! Hvor heldig har man lov til at være?

Og så er det endda blevet til et par henvendelser om konkrete opgaver. Jamen dog.

Tror nok lige, at det bliver en god weekend!

Ok, jeg har lige mindst 10 ting, jeg skal nå i dag i løbet af rigtig kort tid, og jeg er allerede bagefter.

Bl.a. fordi jeg kom til at falde i en masse overspringshandlinger, som kun skulle tage 10 minutter, men som tog lidt overhånd. Ja, der var noget Facebook, noget Twitter og noget blog- og newslæsning involveret. Og et billede af påskeægsbarnet, der lige skulle dokkes… For det kan I da slet ikke undvære at få med jer på vejen, vel!?

Det var faktisk dette her, jeg skrev om for et par uger siden under titlen ‘Måske’…

Der er endnu ikke sat en dato, men arbejdet med hjemmeside, forretningsplan, idéer osv. er godt i gang. For om ikke så længe åbner biksen ‘Line Up’, hvor alle mulige kan købe mig til det meste. Det har man sådan set altid kunnet, men nu bliver det bare mere officielt. For lidt guldstøv (eller RIGTIG gode flasker rødvin, måske endda som modydelse for noget børnepasning) har jeg tænkt mig at trylle frem af:

- Journalistiske opgaver (pressemeddelelser, alverdens nyhedsartikler, reportager, features, portrætter and you name it. Ja ja og nekrologer hvis det er…)

- Tekstforfatning, tekster til web, pjecer, nyhedsbreve, omskrivning af tekster, korrektur, (og alt muligt andet bla bla bla, der alligevel strømmer ud af min hjerne)

- Projektledelse/tovholder/planlægger/administrator (Om jeg virkelig kan holde styr på noget?! Er du vild mand, det er min spidskompetence! Jeg styrer en hverdag og familie på 6 med hård hånd og er mester i at lave diverse planer og holde styr på alt muligt. Foruden det var der vist også noget med, at jeg var ret god til at lægge alverdens undervisningsplaner, snakke og koordinere med kolleger og eksterne folk, være teamkorrdinator for alverdens teams — da jeg var lærer for et års tid siden).

- Kurser (ja for fanden, jeg kan da holde kurser og undervise om det meste… har jeg gjort i 10 år og syn’s det var ret sjovt. Alt muligt om kommunikation, konflikthåndtering, børn, hverdagsliv, læring, opdragelse og hvad du ellers vil vide noget om!? Ok, ikke noget med teknik eller sport, men ellers…)

Kunderne??? Øhmn, skal man også have sådan nogle?

Nå, men snart kaster jeg et link til hjemmesiden – stay tuned!

Jo, jeg elsker at være sammen med mine børn. Derfor har jeg dem. Endda mange af dem.
Men jeg elsker også alene voksentid. F.eks. om aftenen.

Da børnene var mindre var det heller ikke noget problem af få  lidt alene voksentid. For på et tidspunkt gik de jo i seng, børnene. Kl 19.30 eller sådan, hvilket jo lige gav et par timers voksenaften. Oh, det var tider!

Men nu… jamen de går jo aldrig i seng, sådan nogle halvstore børn! Og da slet ikke i weekenden, hvor kl. 22 nærmest er uhørt tidligt at bede den ældste om at gå i seng. Når man selv er typen, der går i seng senest kl. 23 (eller ufrivilligt dejser omkuld i sofa’en …), fordi et andet barn vågner omkring kl. 06, så er der ved gud ikke meget alene voksentid tilbage sådan en weekendaften.

Og jo, selvfølgelig kan vi lave noget sammen med de store børn, spille et spil eller se en film. Men det er bare ikke lige ‘Crocodile Dundee’ eller ‘Frækkere end politiet tillader’, der står øverst på min ønskeliste til en romantisk lørdag aften, vel!?

Hvem skulle nogensinde have troet, at jeg ville komme til at holde  mere af hverdagaftener end weekendaftener?

Nå, men det var jo heldigt, at jeg lige nåede at have 5 timer med energi+ mandag formiddag, for allerede kl. 13 (lige efter mit energiske blogindlæg om aaaaalt det, jeg nu skulle gøre og nå) ringede børnehaven og bad mig hente frøkenen, der var blevet syg.

Godt så. Det siger sig selv, at det var the end of it med den energibombe, ikke?! Vi venter fortsat på, at helbredelse og energi vender tilbage…

Ok, det er mandag, klokken er 12 og jeg sidder stadig i mit nattøj.

Men det er altså ikke fordi, jeg har sovet længe eller dovner den — jeg har bare ikke haft tid til at gå i bad eller tage tøj på endnu. For jeg har været i gang med at sælge hele 3 artikler her til formiddag, som nogen faktisk ser ud til at ville købe, skrive en uopfodret ansøgning og spist en portion lasagne.

Og det endda oven på en weekend med hele to spillejobs med Groove It Up (kom nu - like os på facebook og spread the word! Vi spiller både godt og er mægtig flinke mennesker). Nogen har endda hørt os og syn’s vist det var godt…

Jeg kan mærke, at i dag er en af de energiske dage, hvor jeg næsten kan det hele. Det bliver jeg nødt til at udnytte og gå i krig med nogle af de mange projekter, der ligger på spring. Man ved jo aldrig, hvor længe energien vælger at blive denne gang…

Måske er der nogen, der husker, at jeg engang skrev et indlæg om min datter, der havde det lidt svært med kammeraterne og ikke kunne forstå, hvorfor ingen i børnehaven dog valgte hende at lege med?

Derfor gør det ekstra godt i et morhjerte, her et halvt års tid senere, at hente hende i børnehaven og på det nærmeste blive overfaldet af hele 4 kammerater, der råber om kap for at komme med hende hjem og lege.

Jamen det er sandt. Pga. noget infektionshalløj er jeg nu på noget antabus(lignende) medicin — det er sgu da lidt sjovt. Eller, nej måske ikke sjovt. Men bare sjovt at sige, at man er på antabus og så se folks reaktion.

Nej? Ok, jeg har aldrig påstået at have god humor…

Om jeg overlever ikke at drikke alkohol en uges tid? Jeg tror lige, det skræller an.

Det er sgu da utroligt, hvor længe jeg kan gå og have dårlig samvittighed over eller bruge uanede mængder hjernekapacitet på at tænke på ting, jeg liiiige skal huske at have gjort. På et tidspunkt. Ting, der i virkeligheden kun tager en halv time, et kvarter eller fem minutter at få ordnet og ud af verden, hvis jeg gør det NU.

En eller andet forklar mig lige, hvorfor jeg ikke bliver bedre til bare at få fingeren ud dag 1 og GØRE noget!?

Uanset hvor mange gange, jeg er har været gravid, har født eller været til gynækologisk undersøgelse og haft nogen til at rode rundt i mit skræv — på lægemåden — uanset… jeg vænner mig ALDRIG til det!

Alligevel må man jo med jævne mellemrum ufrivilligt smide trusserne, smække stængerne op og lade lægen gå på opdagelse med pandelampe og ‘andenæb’. Og tale sammen om det, som den naturligste ting i verden — uden at rødme. Come on, det er jo akavet, no matter what.

Og i særdeleshed, når lægesekretæren, der har et barn i min datters klasse, lige stikker hovedet ind undervejs.
- Nå, men hejsa, vi ses igen om lidt, når vi begge henter unger i sfo’en!

Nåmen hej igen. Jo jo, jeg lever skam stadig.

Jeg er bare lige på vej ud den eksamens-/påskeboble, som jeg har været i den seneste tid. Men endnu en opgave er netop afleveret = endnu et modul afsluttet = verden står igen åben og skal fyldes ud med noget.

Jeg tager mig blot liiige et lille pusterum inden jeg kaster mig helt over den der verden.

Jep, er lige faldet over dette skønne begreb, som vi delvist gør herhjemme. Vi har bare ikke haft et begreb for det. Før nu. Tak for det, Hulemor, jeg ved, at det vil gøre en forskel. Og blive brugt flittigt herhjemme! Til glæde og gavn for alle. Også dem, der skal klare sig selv.

Opskriften kommer, direkte copy-pastet, her: Hverdage efter kl. 20.30 og weekender inden kl. 9.00 er KDS tid, ellers bliver Hulemor til Heksemor. Næsten. For jeg kan alligevel ikke stå for Troldebarnet, når han kl. 20.30.05 høfligt spørger: “Kan man spørge dig om noget, eller er det for sent i dag?”. Så gives der dispensation på stedet….

Måske man bare skal gøre det…

Måske der ikke er så meget at oveveje mere, når man efter lang tids venden og drejen livet og dets (job)muligheder vågner op –alt for tidligt — med en klar vision og nosser til at føre det ud i livet..

Måske det bare er noget med at GØRE det.

Jeg gør det!

Sådan rigtig arbejdsfri påskeferie har jeg ikke noget af — før endt artikelskrivning (forhåbentlig om nogle dage).

Til gengæld har jeg udsigt til helt og aldeles børnefri de næste dage, idet børnene bliver indlogeret hos forskellige hold bedsteforældre ind til torsdag.Til glæde for alle parter.

Med fri på den front gør det mig sådan set ikke noget at knokle på (dag og nat om nødvendigt). For jeg kan jo sove, når jeg er træt, spise, når jeg er sulten, tænke, hvis jeg kan og stene, når jeg har behov…

Oh, frihed!